Du er her. #1 - Foreningswebsite > Jagt > Fællesjagter


Fællesjagter


Bemærk venligst, tilmelding er nu nødvendigt til alle jagter

 

Skovsgård Jagtforening afholder hver jagtsæson 5-6 fællesjagter. Du har som medlem mulighed for at medbringe én gæst til jagten. Der er normalt ingen krav om tilmelding til disse jagter - undtaget er dog julejagten i december, af hensyn til kokken. 

Du er meget velkommen til at medtage din jagthund på fællesjagterne, vi mangler nemlig ofte drivende hunde. Hvis der en enkelt gang skulle være rigeligt med hunde vil vi forsøge at fordele såterne således at alle hunde kommer i aktion.

 

Fllesjagt_2014.jpg

Paraden for julejagten den 13. december 2014

Jagter 2018/19

Fællesjagt søndag den 7. oktober - grillpølser til frokost, jagten er gratis for nyjægere.

Trampejagt søndag den 21. oktober

Fællesjagt lørdag den 3. november

Fællesjagt søndag den 18. november

Julejagt lørdag den 8. december - Gule ærter til frokost - HUSK tilmelding*

Fællesjagt søndag den 13. januar

*Af hensyn til planlægning og forplejning, er det nu nødvendigt at tilmelde sig fællesjagterne, tilmelding senest 2 dage inden jagten, dog til julejagten, senest 3 december. Tilmelding foregår til Peter Holm, på telefon elle SMS til tlf. 20 71 29 57. 

Praktisk info

Til alle jagterne mødes vi i foreningens jagthytte, som ligger på ejendommen Ndr. Nesgård. Du kører ind ved vejen om til staldene og finder hytten på bagsiden (vestsiden).

Ndr. Nesgård
Nesgårdsvej 39
Ø. Svenstrup

9460 Brovst

Vi mødes til alle jagter kl. 8.30, hvor foreningen sørger for rundstykker, kaffe og en dram.

Der er parole kl. 9.00.

Priser
Første fællesjagt med grillpølser til frokost koster 120,-
Julejagten med gule ærter koster 150,-
De øvrige jagter koster 100,-

Gæste-tillæg: 50,- 

 

Knæk og bræk!

Jagtudvalget