Fællesjagter

 

Bemærk venligst, tilmelding er nu nødvendigt til alle jagter

Af hensyn til planlægning og morgenbrød, kræves der tilmelding til alle jagter. Vi mødes kl. 8:30, hvor der serveres gratis rundstykker og en dram.

Tilmelding til Peter Holm på tlf.: 20712957, gerne pr. sms, senest 2 dage inden jagten.

Til alle årets fællesjagter mødes vi i hytten ved foreningens flugtskydningsbane kl. 8:30 - parole kl. 9:00

Sandmosevej 514, 9460 Brovst

HUSK JAGTTEGN, SAMT AT MEDBRINGE KAFFE OG MADPAKKE TIL FROKOST

(øl og vand kan købes af foreningen)

Skovsgård Jagtforening afholder hver jagtsæson 5-6 fællesjagter. Du har som medlem mulighed for at medbringe én gæst til jagten. 

Priser på jagter:

Første jagt, kr. 130,- incl. pølser

Julejagt, kr. 185,- incl. guleærter og en øl eller vand

Øvrige jagter, kr. 100,-

Pris for gæst er jagtens normalpris plus et tillæg på kr. 50,-

Du er meget velkommen til at medtage din jagthund på fællesjagterne, vi mangler nemlig ofte drivende hunde. Hvis der en enkelt gang skulle være rigeligt med hunde vil vi forsøge at fordele såterne således at alle hunde kommer i aktion.

julejagt2021.JPG

Paraden for julejagten den 11. december 2021

Knæk og bræk!

Jagtudvalget

© 2022 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/